dkmedier
dknyt
dknyt
dksocial
dksundhed
doi
DK Debat
Ny bydel skal øge Albertslunds boligmasse med 15 pct.
Sådan forestiller arkitekterne sig, at den ny bydel vil se ud. Den skal opføres i etaper i løbet af de næste ti år.
Foto: Coop Danmark

Ny bydel skal øge Albertslunds boligmasse med 15 pct.

Partnerskab mellem Coop og Pension Danmark skal realisere første fase af ny bæredygtig bydel.
16. JUN 2021 13.00

ALBERTSLUND: PensionDanmark og Coop har indgået aftale om at opføre første fase af en ny bydel omkring Coops hovedkvarter i Albertslund.

De to parter har indgået et joint venture-selskab med en 50/50-fordeling, der skal stå for opførelse af Coop Byens første fase. Den består af 380 lejligheder og rækkehuse, et fælleshus, et parkeringshus, en daginstitution, et grønt areal og et åbent cykelværksted for byens beboere.

Hele Coop Byen vil, når den er færdigbygget, have forøget boligmassen i Albertslund Kommune med 1.800 boliger, svarende til ca. 15 pct. Projektet vil færdigbygget repræsentere en markedsværdi på ca. seks mia. kr.

Bæredygtighed og fællesskab

Boligerne i Coop Byens første fase samles i tre klynger omkring et grønt areal og et fælleshus, som de kommende beboere skal drive i fællesskab.

Coop Byens bæredygtighed skal certificeres til guld-niveau inden for DGNB, og boligerne skal svanemærkes.

Den nye bydel skal bygges op om de samme grundlæggende idealer om fællesskab og bæredygtighed, som Albertslund Kommune er rundet af, siger borgmester Steen Christiansen (S).

- Coop Byen er et godt eksempel på, at Albertslund er i rivende udvikling. Det er et eksempel på en velfærdsby med vokseværk. Og det er i tråd med den udvikling, vi ønsker i Albertslund - nemlig; mere Albertslund, siger han.

Lokalplanen for byggeriet sendes efter planen til politisk behandling efter sommerferien. Første spadestik forventes i sommeren 2022, og de første beboere forventes at flytte ind i medio 2024.

ak

Tekst, grafik, billeder, lyd og andet indhold på dette website er beskyttet efter lov om ophavsret. DK Medier forbeholder sig alle rettigheder til indholdet, herunder retten til at udnytte indholdet med henblik på tekst- og datamining, jf. ophavsretslovens § 11 b og DSM-direktivets artikel 4.

Kunder med IP-aftale/Storkundeaftaler må kun dele DK Indkøbs artikler internt til brug for behandling af konkrete sager. Ved deling af konkrete sager forstås journalisering, arkivering eller lignende.

Kunder med personligt abonnement/login må ikke dele DK Indkøbs artikler med personer, der ikke selv har et personligt abonnement på DK Indkøb.

Afvigelse af ovenstående kræver skriftlig tilsagn fra det pågældende medie.